23948sdkhjf

Ikea rykker ind på Strøget

Det er for alvor blevet forår, og for mange danskere betyder det en opfriskning af boligen med hovedrengøring og nyt interiør.

Det skriver Ikea i en pressemeddelelse.

I anledningen af den nye sæson åbner det svenske bolighus et showroom i hjertet af København.

Ikea Strøget skal give danskerne inspiration til boligindretningen til den kommende sæson og vise spændende løsninger til både inde- og udeliv.

- De stigende temperaturer og flere lyse timer betyder, at vores behov i og omkring boligen skifter – og dermed også vores krav til indretningen. I IKEA følger vi sæsonerne og har altid produkter, der knytter sig specifikt til årstiden. Derfor vil vi gerne inspirere danskerne til, hvordan de kan indrette sig i den nye sæson. Jeg håber, at alle gæster går fra showroomet med en masse nye idéer og inspiration til boligen, siger Lena Gaarde, der er marketingchef i Ikea.

Showroomet er åbent fra torsdag den 30. marts til søndag den 2. april. I alle fire dage vil de besøgende kunne opleve udstillinger med mange forskellige indretningsmuligheder og nyde en kop kaffe i kaffebaren, hvor der også bliver serveret de klassiske svenske kanelbullar.

Derudover vil der fredag blive varmet op til weekenden med en DJ, og lørdag er alle Ikea Family-medlemmer inviteret til trendforedrag med Uffe Buchard og Signe Wenneberg om bolig og design.

Søndag rundes ballet af med filmforevisning af dokumentaren om designsamarbejdet mellem den anerkendte interiørdesigner Ilse Crawford og IKEA, hvor der er adgang for alle.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.45