Fynsk møbelproducent likvideret
Hundstrup Møbelfabrik med rødder tilbage til 1960’erne er blevet opløst gennem likvidation.
Fabrikken, der producerede skabsmøbler, blev etableret af Anna og Svend Aage Tang Hansen i 1960 og omfattede omkring 2.000 m2 fabriksbygninger.
Afviklingen af den familieejede virksomhed blev indledt i 2007 som konsekvens af en lang og udmattende retssag. Den havde medført en længere periode med produktionsnedgang, og derfor blev aktiviteterne sat til salg:
- Sagen endte - som advokater arbejder flest - med et forlig, men vi fik ingen kompensationer. Det betød, at produktionsnedgangen har varet alt for længe, hvilket blandt andet betød, at vi måtte afskedige dygtige og loyale medarbejdere, sagde direktør Lars Tang Hansen ved den lejlighed.
Kilde: Fyens Stiftstidende