Det lysner for finsk træeksport
Efter flere måneder med fald på mere end 30 % kunne den finske træindustri i juni glæde sig over en mere beskeden nedgang i eksporten af nåletræ på 13 %.
Nye tal viser, at Finland i juni 2009 eksporterede i alt 433.121 m3 savet nåletræ, hvilket er 13 % lavere end i samme periode sidste år.
Der er således fortsat tale om en væsentlig tilbagegang, men sammenlignet med tidligere måneders fald på omkring 30 % er der trods alt fremgang at spore.
Den totale eksport i årets første seks måneder ligger på 2,589 mio. m3, hvilket er 20 % lavere end sidste år. Det er især dalende salg til de europæiske markeder, der har kostet finnerne dyrt. Således ligger syv af de otte største europæiske aftagere mere end 20 % under sidste års niveau, og i alt er eksporten i Europa faldet med 31 %.
Til gengæld er salget til Egypten steget med 28 % til 472.203 m3, og det egyptiske marked er nu det største foran det engelske med 357.408 m3. Danmark har i perioden halveret sin import af finsk nåletræ til 51.655 m3.
Kilde: Euwid