23948sdkhjf

Kontorforsyner sælger fra

Plus Office har i mange år været del af CC&CO, men nu er kæden solgt til Henrik Nielsen, som i forvejen drev fire af butikkerne.
Pr. 1. september har CC&CO solgt sin Plus Office-kæde til Henrik Nielsen, som i forvejen drev fire af de syv butikker på franchisebasis.

Årsagen til salget er, at CC&CO har valgt en ny strategi, hvor man vil satse på leverancer til de helt store virksomheder. Her passer Plus Office ikke ind i billedet, fordi kæden har små og mellemstore virksomheder som målgruppe.

Plus Office har omkring 35 ansatte, og den nye ejer Henrik Nielsen har store ambitioner for kæden:

- Om fem år håber jeg, at vi er gået fra de syv nuværende butikker til 10 i alt. Jeg har allerede fået den første seriøse henvendelse fra en butiksejer, siger han til Herning Folkeblad.

Kilde: Herning Folkeblad

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072