23948sdkhjf

Tendens: Øget handel via internettet

En ny analyse viser, at butikskæderne i stigende omfang supplerer deres traditionelle butikker med salg via nettet.
Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggjorde mandag en ny analyse af detailhandlen, og heraf fremgår det, at den teknologiske udvikling har sat kraftigt præg på branchens udvikling de senere år.

Internettet har forandret de traditionelle salgskanaler, og for virksomhedernes vækstpotentiale er anvendelsen af ny teknologi derfor væsentlig. Mængden af detailbutiks-kæder, der supplerer deres fysiske butikker med en webshop, er vokset gradvist i dette årti og nåede i 2008 op på 36 % af kæderne.

I 2010 forventes tallet at runde 44,5 %, og det er primært forbrugsvarer som eksempelvis møbler, der handles online. Inden for møbelbranchen er Ikea og Jysk er blandt de butikker, der allerede har taget del i den stigende omsætning på nettet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079