23948sdkhjf

Flot fremgang hos Caldan Conveyor

Virksomheden, der leverer conveyor-anlæg til blandt andet træ- og møbelindustrien, melder om fremgang på både omsætning og resultat i det seneste regnskabsår.
Caldan Conveyor kom flot ud af sit seneste regnskabsår, der sluttede ved udgangen af april.

Nettoomsætningen endte på 138,3 mio. kroner, hvilket er en fremgang på 25,5 mio. i forhold til året før, mens resultatet før skat gik frem fra 6,0 til 6,5 mio. kroner.

I indeværende regnskabsår kalkulerer ledelsen dog indtil videre med en lavere omsætning og indtjening.

Caldan Conveyor producerer og sælger conveyoranlæg, som primært afsættes i Skandinavien, Tyskland, Øst- og Sydeuropa samt Mellemøsten. I træ- og møbelindustrien har virksomheden blandt andre Velux, Fritz Hansen og Skovby på referencelisten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079