Chep forlænger Arla-aftale
Palleleverandøren har indgået en ny, 3-årig aftale med Arla Foods om 180.000 palle-transaktioner.
Kontrakten omfatter 180.000 B1210A palle-transaktioner og dækker al vareeksport fra Danmark og Sverige til Storbritannien.
- Som én af de førende globale leverandører af mejeriprodukter har konkurrencen om at vinde Arla Foods' samarbejde har været hård, siger nordisk direktør Bo Sjoeberg og understreger, at Chep i den kommende periode vil arbejde hårdt på at leve op til tilliden:
- Vi stræber hele tiden efter at forbedre varetransporten mellem Skandinavien og Storbritannien, og vi ser meget frem til at fortsætte arbejdet for Arla Foods på den mest fleksible og effektive måde, siger han.
Chep er en førende leverandør inden for palle- og containerpuljeserviceydelser og betjener mange af verdens største virksomheder. Virksomheden er repræsenteret i 45 lande og har 7.700 ansatte.