23948sdkhjf

Ny ordre skaber optimisme hos fynsk savværk

Verninge Savværk skal bygge 20 nye naturhytter for Skov- og Naturstyrelsen, og der kan meget vel være yderligere ordrer på vej.
Et helt nyt naturkoncept fra Skov- og Naturstyrelsen har banet vejen for, at Verninge Savværk har vundet en ordre på 20 nye naturhytter til Nordsjællands Statsskovdistrikt:

- I vinter lagde vi en strategi for, hvordan vi skulle undgå finanskrisen. Det betyder, at vi har været ude med arme og ben for at skaffe nye opgaver. Vi fik et tip om opgaven hos Skov- og Naturstyrelsen. Og selv om opgaven er lidt anderledes, end vi plejer, bød vi ind på den, fortæller driftsleder Flemming Duerlund til Fyens Stiftstidende.

De to første hytter indvies om kort tid i Grib Skov, og der skal bygges lignende hytter i andre statsskovdistrikter:

- Så håber vi naturligvis, at vi kan være så meget inde i varmen, at vi får mulighed for at bygge dem også, siger Flemming Duerlund.

Opgaven fra staten, der lyder på 1,5 mio. kroner, kommer meget belejligt i en tid, hvor Verninge Savværk i lighed med mange andre virksomheder kæmper med at holde skruen i vandet. Det er ikke helt lykkedes at holde budgetterne i år, men Flemming Duerlund oplyser, at der trods alt var overskud i første halvår.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.233