Prognose: Dørproducenter reddes af renoveringsmarkedet
Trods en betydelig nedgang i salget til nybyggeri ser salget af yderdøre i Tyskland ud til at stige i 2009. Årsagen er øget salg til ejendomsrenoveringer.
En markedsundersøgelse fra analysefirmaet Heinze forudser således, at salget af yderdøre vil stige fra 1,115 mio. enheder i 2008 til 1,143 mio. enheder i 2009. Det svarer til 2,5 %.
Som det er tilfældet i vinduesbranchen, kan væksten tilskrives markedet for renoveringer. Inden for nybyggeriet forventer Heinze nemlig en salgsnedgang på 7,8 % inden for nybyggeri, mens den samlede afsætning på renoveringsmarkedet står til en fremgang på 7,4 %.
Ser man på de respektive materialer står plastic til en vækst på 3,4 %, træ 2,5 %, mens aluminium ventes at stige med 1,9 %.
Læs mere:
Tysk vinduesindustri venter beskeden vækst i 2009
Kilde: Euwid