23948sdkhjf

Svensk nåletræseksport fortsat højere end i 2008

Tal for årets første syv måneder viser, at den svenske træindustri har øget eksporten af savet nåletræ med 3,4 % i forhold til samme periode af 2008.
I juli måned eksporterede den svenske træindustri i alt 0,99 mio. m3 savet nåletræ. Det er 2 % mere end i juli 2008 og bringer årets samlede eksport op på 7,47 mio. m3 – en stigning på 3,4 % i forhold til sidste år.

Det er først og fremmest de afrikanske markeder, primært det egyptiske, samt Japan, der trækker væksten.

Eksporten til Egypten er øget med næsten 300.000 m3 (56,4 %), og i alt er salget til Afrika vokset fra 1,09 til 1,51 mio. m3 (39,7 %). I Japan har man øget importen fra 339.000 til 440.000 m3 (29,8 %).

Eksporten til Europa er i samme periode dalet fra 5,37 til 5,07 mio. m3 svarende til 5,7 %.

Kilde: Euwid

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062