Dali holder fast trods krise
Virksomheden, der blandt andet producerer højttalere i træ, forventer at vinde markedsandele i år på trods af de svære markedsbetingelser, der lige nu er i branchen.
Gennem to sparerunder er der nu skåret ind til benet hos Nørager-virksomheden, og det betyder, at man kan tage kampen op mod konkurrenterne:
- Vi får vækst i markedsandel på vores adfærd, der uændret er orienteret mod fremdrift, mens mange andre går i flyverskjul, forklarer Lars Worre til Børsen.
Han understreger dog, at også Dali har mærket forbrugernes tilbageholdenhed. Derfor har man lagt et budget, der indebærer en tilbagegang i omsætningen på 7-8 % og et overskud på 4,6 mio. kroner.
Kilde: Dagbladet Børsen