23948sdkhjf

Gapro køber op i Danmark

Den Södra-ejede trævareproducent har overtaget BE Profiler og Vima Lister, der - med en samlet årlig omsætning på 322 mio. kroner - er Gapros hidtil største køb.
Gapro har med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. oktober overtaget selskaberne BE Profiler og Vima Lister fra Kvado A/S.

Begge virksomheder er listeproducenter og beskæftiger samlet 120 ansatte. BE Profiler havde forrige år en bruttoomsætning på 262 mio. kroner, mens Vima omsatte for 60 mio. kroner.

Gapro har i dag en gulvfabrik i Sunds, og planen er, at de tre danske enheder skal arbejde tæt sammen. Administrerende direktør for Gapro i Danmark bliver Gapro Norges administrerende direktør, Kjetil Högbakken, mens Gapro Danmarks nuværende direktør, Thomas Toftgaard, bliver ny vicedirektør.

BE Profiler er Danmarks ledende listeproducent med fokus mod den danske trælastsektor, og hos Gapro satser man på at drage nytte af de synergieffekter, som nu opstår i relation til koncernens svenske og norske virksomheder. Med købet af Vima styrker Gapro sit fokus på salg til industrien:

- Vima har størstedelen af sit salg til træindustrien. Inden for samme niche har vi for nylig forstærket sælgerstaben i Norge og Sverige. Med købet af Vima får vi dermed en heldækkende skandinavisk sælgerstyrke rettet mod denne kundegruppe, siger administrerende direktør, Håkan Svensson.

Med BE Profiler og Vima i folden når Gapro næsten op på 500 ansatte, og ledelsen forventer at nå en 2010-omsætning på 1,2 mia. SEK. Inklusive opkøbene i Danmark har Gapro 17 produktions- og distributionsanlæg i Skandinavien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077