23948sdkhjf

Årets Aubo-butik er kåret: Det blev nordjysk sejr

Når køkken- og badekæden Aubo kårer sin årets butik, er det på grundlag af kundernes tilbagemeldinger.

Og i 2016 var kunderne i Thisted så glade for deres nye Aubo-butik, at den nu er kåret til kædens bedste.

Aubo i Thisted åbnede i april sidste år med Peter Johnsen Høgh som leder.

- Peter har den helt rigtige indstilling til at være Aubo-forhandler og til at levere kundeservice på et meget højt niveau. Vi er mange virksomheder, der laver køkkener, men vi er få der holder fokus på den personlige relation og det faktum, at en god service er afgørende for at drive en god forretning. Butikken i Thisted har formået at finde den rette balance mellem et højt serviceniveau og en sund forretning, siger Aubos nationale salgschef Jørgen Kjemp Jensen.

Peter Johnsen Høgh selv er både stolt og ydmyg over at blive hædret.

. Vi har haft forrygende travlt, og har allerede ansat ekstra personale. Det har været nødvendigt, da vi prioriterer at bruge den tid, der skal til på den enkelte kunde, og kundens tilfredshed over god behandling og et godt produkt er den bedste reklame, vi kan få. Så det er kæmpestort for os at få den her pris, især fordi den er baseret på alle Aubo-kunders tilfredshed, siger han.

Aubo i Thisted modtager et diplom og en betalt rejse til køkkenmessen i Milano i 2018.

Læs mere om: Aubo
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102