23948sdkhjf

Rød prik til Flexas nye luksusserie

Flexa lancerede tidligt i år sin Popsicle-serie, som skulle løfte den danske børnemøbelproducent op i et mere luksuriøst segment.

Den satsning har nu fået anerkendelse fra en af verdens mest anerkendte designinstitutioner.

Popsicle er blevet præmieret med en Reddot Design Award. Den tredje Reddot-pris til Flexa på 5 år.

- At Flexa endnu engang modtager en Reddot Award er uhyre vigtigt for os og en stor anerkendelse af både os som virksomhed og for designerne. Vi er derfor utroligt stolte og ydmyge over at modtage den. At vi med Popsicle kollektionen vinder en reddot design award er kulminationen på flere års hårdt arbejde og en dedikeret designstrategi, skriver Flexas adm. direktør Carsten Dan Madsen i en meddelelse.

Det århusianske bureau Herman Studio står bag seriens design. Popsicle er en komplet serie af møbler og interiør til børneværelset bestående af en samling senge, opbevaringsmøbler, skriveborde og tekstiler, som er udviklet for at det skal passe til børns forskellige behov og aldre verden rundt.

- Gennem de seneste fem år, har vi arbejdet strategisk med kreative designere, der formår at skabe og omsætte vores ideer til smukt, funktionelt design til børn i alle aldre. Til udviklingen af Popsicle håndplukkede vi et ungt, visionært dansk designpar, kaldet Herman Studio, og vii forelskede os øjeblikkeligt i deres holistiske måde at tænke på og i deres enkle tilgang til design og skitsering, skriver Carsten Dan Madsen i øvrigt i meddelelsen..

 Popsicle har konkurreret mid 4662 indsendte forslag fra 54 lande.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079