23948sdkhjf

Sydeuropæiske ordrer til Dinesen

Den familieejede virksomhed oplever stigende tilgang af nye projekter. Den seneste tid har budt på ordrer fra Spanien og Portugal på henholdsvis 8.000 og 1.000 m² plankegulve.
Hos Dinesen, Jels Savværk A/S, kan man godt mærke, at det for tiden går lidt langsommere med at få ordrerne halet i hus.

Til gengæld kan virksomheden glæde sig over, at indgangen af nye projekter er stærkt stigende; senest med en ordre på 1.000 m² egeplanker til et projekt i Portugal, hvorfra yderligere to projekter meldes undervejs:

- Vi har aldrig tidligere været i gang med så mange projekter, som tilfældet er lige nu, siger indehaver Thomas Dinesen til dagbladet Børsen.

Dinesen netop nu ved at afslutte leveringen af sin hidtil største ordre på 8.000 m² douglas-planker til restaurering af universitetet i Comillas, der ligger 150 kilometer vest for Bilbao i det nordlige Spanien:

- Det har taget noget i retning af halvandet år at få ordren i hus. Det er rigtig lang tid. Men der er også tale om et rigtig kompliceret byggeprojekt med masser af rum, dimensioner og lignende, siger Thomas Dinesen, der undervejs i processen har nydt godt af at have tre medarbejdere med gode spanskkundskaber i staben:

- Sprog er ekstremt vigtigt, når man bevæger sig ud på eksportmarkederne. Det skal være i orden, fastslår han.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136