23948sdkhjf

Jysk klar til asiatisk storoffensiv

I 2010 åbner de første butikker i Kina, og det kan blive startskuddet til en storstilet ekspansion for Jysk-koncernen, som øjner et stort markedspotentiale i Asien.
Når Jysk til april slår dørene op for sine første butikker i Kina, kan det meget vel være første skridt i en større asiatisk ekspansion. Det afslører Jysk-ejer Lars Larsen over for Business.dk:

- Vi vil bruge de nye forretninger i Kina til at prøve os selv og området af. Derefter er vi klar til at rulle ind i nye lande, blandt andet Vietnam. Jeg tror på, at vi kan lave en forretning, hvor vi bl.a. sælger tekstiler, havemøbler og andet. Et er sikkert, nemlig at vi er dygtige til at sælge folk det, som de gerne vil købe, siger Lars Larsen.

500.000 nye potentielle kunder om dagen
Valget af Asien som ny markedssatsning er på ingen måde tilfældigt. Lars Larsen anslår, at området inden for 10 år vil have overhalet Europa, og derfor handler det om at komme med i tide:

- Jeg er ikke bange for at satse herude. Jeg er overbevist om, at det er nu, vi skal rykke, og det gør vi klar til at gøre. For hver dag stiger antallet af potentielle kunder med omkring 500.000 i Asien, altså folk, som når et økonomisk niveau, hvor de har råd til at handle i for eksempel Jysk. Det virker nærmest som en lavine, og der skal vi være med, fastslår han.

Kilde: Business.dk

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078