Svensk træeksportør halverer medarbejderstaben
Jarl Timber neddrosler produktionen, og det betyder, at 45 stillinger nu skæres væk.
- Vi vælger at tage kontrol over situationen ved at agere aktivt ud fra de aktuelle forudsætninger. Denne strategiske beslutning har ikke været nem at træffe, men vi må se på helheden. Det øger trygheden hos de tilbageværende ansatte og kommer til at styrke vore relationer til skovejere, kunder og partnere, siger administrerende direktør Henrik Jarl.
Jarl Timber øgede sin produktionsvolumen tilbage i 2005, fordi en større storm havde skabt en markant øget tilgængeligheden til råtræ i Sydsverige. Mængden af råtræ er nu ved at tilbage på normalt niveau, og derfor justerer Jarl Timber produktionen til niveauet fra før stormen:
- Vi har fortsat et meget stærkt ejerskab trods den rådende finanskrise, og det skaber en langsigtet tryghed og gode muligheder for fremtidig udvikling. Vores målsætning om at være markedets mest interessante producent af savede og høvlede trævarer ændres ikke på grund af dette, slutter Henrik Jarl.
Jarl Timber har siden 2007 været del af den islandske Norvik-Gruppen. 80 % af selskabets produktion eksporteres til det engelske marked. Øvrige markeder er Sverige, Danmark, Holland, Tyskland og Japan.