23948sdkhjf

FSC-gennembrud i avisbranchen

Som de første dagblade i verden vil Politiken, Information og Kristeligt Dagblad inden længe gå over til at bruge FSC-papir.
Pressens Fællesindkøb, der blandt andet står for papirindkøb til de danske aviser, har netop indgået en aftale med Norske Skog om at levere FSC-baseret avispapir.

Årsagen er, at Politiken, Information og Kristeligt Dagblad alle har besluttet at skifte det traditionelle avispapir ud med FSC-certificeret materiale:

- Muligheden for at trykke avis på miljørigtigt papir er først opstået nu, og vi er stolte af at være blandt de første i verden. Det er min opfattelse, at stadig mere produktion og forbrugeradfærd må gå i retning af bæredygtighed, og derfor er det glædeligt, at det nu er muligt på denne måde at tage hensyn til natur og miljø, siger Erik Bjerager, der er ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Kristeligt Dagblad.

De tre avisers beslutning medfører, at omkring 10 % af det samlede danske avisoplag fra december vil blive trykt på FSC-papir, og hos FSC Danmark betragter man udviklingen som lidt af en milepæl:

- De tre dagblades beslutning om at gå over til FSC-papir er en vigtig milepæl. Vi håber, at det øvrige avismarked vil udvikle sig samme retning hen ad vejen, siger sekretariatsleder Ida Rehnström.

De tre aviser oplyser, at priserne ikke vil stige som følge af overgangen til FSC-papir.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078