23948sdkhjf

Belgisk møbelmesse indfriede forventningerne

Med en vækst på 2 % i besøgstallet lykkedes det for Brussels Furniture Fair 2009 at give Benelux-landenes møbelvirksomheder et tiltrængt boost til optimismen.
Flere end 20.000 besøgende lagde vejen forbi årets udgave af for Brussels Furniture Fair, der løb af stablen i begyndelsen af november, og såvel arrangører som udstillere var meget tilfredse med forløbet af de fire messedage i den belgiske hovedstad:

- 20.374 besøgende betyder, at vi stort set er tilbage på niveauet fra 2007, og det er samtidig en vækst på 2 % i forhold til sidste år. I et svært marked er det en stor bedrift, lyder det i en kommentar fra arrangørerne.

Af de gæstende fagfolk kom de 9.935 fra Belgien, mens Holland med 4.462 besøgende var næstbedst repræsenteret. De to lande fyldte også godt op blandt udstillerne med henholdsvis 135 og 49 stande ud af i alt 271.

Det samlede udstillingsareal var i år 70.000 m² fordelt på syv haller.

Arrangørerne uddelte tre priser på årets messe. Prisen for mest innovative produkt gik til Revor for senge-konceptet “iSleep”, mens bordet “Replex” fra hollandske Oomerk løb med prisen for det mest trendy produkt. Endelig vandt kontormøbelproducenten Sicame prisen for bedste belgiske produkt med sin S2-serie.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062