23948sdkhjf

Kvartalsunderskud hos Danfold

Skuffesideproducenten kom ud af tredje kvartal med et minus på 3,2 mio. kroner efter skat. Der er dog samtidig kommet nye kunder til, og det giver en styrket tro på fremtiden.
I perioden fra 1. juli til 30 september har Danfold A/S realiseret et negativt driftsresultat før skat på 1,9 mio. kroner, mens det blev til et tab på bundlinjen på 3,2 mio. kroner.

Periodens underskud dækker blandt andet over en nedskrivning på kundetilgodehavender på 614.000 kroner samt negativ regulering på valuta, oplyser selskabet.

Styrket tro på fremtiden
- Selskabet arbejder løbende på indsalg af nye produkter og opstart af nye kunder. I 3 kvartal har selskabet vundet betydelige kunder, der bestyrker troen på fremtiden, skriver ledelsen i en kommentar til regnskabet.

For 2010 ser Danfold således mere positivt på udviklingen, og det styrkes af, at flere kunder melder om vækst efter en række kvartaler med faldende omsætning.

Planer om aktieemission
Danfold arbejder i øvrigt på at udvide kapitalgrundlaget med 1,1 mio. nye aktier. Provenuet herfra skal bruges til sikring af den daglige likviditet i forbindelse med den forventede vækst.

Selskabet har en klar ambition om, at virksomheden inden udgangen af 2010 vil være blandt de førende og mest respekterede producenter af skuffesider baseret på fyrretræ og folierede spånplader i Europa.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079