Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Morten Bergsten, der er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, fratræder den 31. december 2009 og udtræder samtidig af bestyrelsen.
Johannes Sørensen indtræder ved samme lejlighed i bestyrelsen som suppleant for Morten Bergsten.
DLH distribuerer hårdttræ, trælast og træbaserede pladeprodukter.
Danmarks Vækstråd
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har genudnævnt Lars Nørby Johansen til formand for med virkning fra 1. januar 2010.
Danmarks Vækstråd har til formål at sikre den røde tråd mellem regeringens vækstpolitik og indsatsen for vækst og erhvervsudvikling i regionerne. Rådet består af repræsentanter for virksomheder, erhvervsorganisationer, videninstitutioner, kommuner, arbejdsmarkedets parter og formændene for de regionale vækstfora.
Flexa
Preben Bentholm Ritter, der har en fortid som topchef hos møbelproducenten Licentia, er ansat som ny koncernchef.
Han bliver samtidig bestyrelsesformand for alle koncernens driftsselskaber, hvor også Ole Dons Borch er indtrådt som medlem.
Flexa producerer børne- og ungdomsmøbler.
Idemøbler
Martin Hallund, 35 år, er pr. 1. januar 2010 udnævnt til salgschef. Martin Hallund har været ansat i kæden i 15 år og har tidligere været butikschef i Aalborg.
Idemøbler er en kæde bestående af 38 bolighuse i Danmark.
Ikea
Peter Agnefjäll afløser Jeanette Söderberg som administrerende direktør for Ikea Svenska Försäljnings AB, der har koncernens 17 svenske varehuse under sig.
Skiftet træder i kraft pr. 1. marts 2010, og Jeanette Söderberg fortsætter i stedet som Vice Global Retail Manager i koncernen.
Ikea Svenska Försäljnings AB har koncernens 17 svenske møbelvarehuse under sig og omsatte i seneste regnskabsår for 12,4 mia. SEK.
Kvik A/S
Ebbe Pelle Jacobsen er udtrådt af bestyrelsen.
Kvik producerer køkken-, bad- og garderobeløsninger.
Velux
Lars Kann-Rasmussen forlader sin post som bestyrelsesformand i forbindelse med generalforsamlingen i marts 2010. Som afløser indstilles tidligere Grundfos-CEO, Jens Jørgen Madsen, der har siddet i bestyrelsen siden 2007.
Velux producerer ovenlysvinduer, solafskærmning, el-betjening og solvarmesystemer.
VKR Gruppen
Lars Kann-Rasmussen forlader sin post som bestyrelsesformand i forbindelse med generalforsamlingen i marts 2010. Som afløser indstilles næstformand Søren Bjerre-Nielsen, der er koncerndirektør hos Danisco.
VKR ejer en lang række selskaber inden for dansk industri, herunder Velux og Velfac.