Ikea trækker stol tilbage
Møbelgiganten har modtaget rapporter om 11 ødelagte snaplåse på barnestolen Leopard. Stolen trækkes nu tilbage, indtil der er udviklet nye og bedre låse.
I en pressemeddelelse oplyser møbelkoncernen, at man har modtaget 11 rapporter om, at stolens er gået i stykker, hvilket medfører, at sædet kan falde ud gennem rammen. Det skaber risiko for skader ved fald og udgør samtidig en kvælningsrisiko, hvis børnene putter låsen i munden.
I et enkelt tilfælde har et barn fået blå mærker, mens et andet barn er blevet fundet med beslaget i munden.
Ikea beklager sagen og oplyser, at man nu vil udvikle nye låse til stolen.