23948sdkhjf

TUN: Byggebranchen har brug for en håndsrækning

Palle Thomsen, direktør i Trælasthandlerunionen, slår til lyd for en gennemgribende energi-effektivisering af de danske bygninger.
Trælasthandlerunionen TUN ser 2009 som et år, hvor det er blevet forsømt, fra offentlig side, at give byggebranchen den altafgørende håndsrækning, som man har brug for. En branche, som er påvirket med et rekordhøjt antal konkurser, stigning i arbejdsløsheden, yderst lav aktivitet og markante omsætningstilbagegange.

- Med COP15 i erindring bør regering og kommuner sætte i gang med en gennemgribende energi-effektivisering af den danske bygningsmasse. I dag finder 40 pct. af Danmarks energiforbrug sted i landets bygninger. To tredjedele af dette energiforbrug går til opvarmning og drift af bygningerne, udtaler adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen og fortsætter:

- Et land som Frankrig er i fuld gang med at energieffektivisere samtlige offentligt ejede bygninger, hvilket skal være færdiggjort inden 2015.

- Der er ledig kapacitet i byggebranchen på nuværende tidspunkt, ledig arbejdskraft og billige byggematerialer. Skal Danmark med i kapløbet om at udvikle og eksportere nye teknologier indenfor energieffektive byggematerialer og måder at bygge på, så er det nu, man skal i gang, siger han.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062