23948sdkhjf

Her vil Bauhaus flytte ind i Storkøbenhavn

Byggekæden Bauhaus har i forvejen 3 byggecentre i hovedstadsområdet. Og endnu ingen nord for Roskildevej.

Nu planlægger kæden sit fjerde center, som skal ligge i Mørkhøj Erhvervskvarter i Gladsaxe Kommune, skriver lokalavisen Gladsaxe Bladet.

Gladsaxe Kommune behandler et ønske fra Bauhaus om et byggemarked på cirka 14.000 kvadratmeter på Turbinevej i Mørkhøj. For at det kan lade sig gøre, skal en trafikanalyse dokumentere, at det ikke vil medføre væsentlige problemer. Projektet skal screenes for, om det er pligt til at lave VVM-redegørelse.

Den eksisterende kommuneplan tillader højst en butik på 10.000 kvadratmeter, og et eventuelt grønt lys for Bauhaus kan kommunen give tidligst i foråret 2018, skriver Gladsaxe Bladet.

Wood Supply har forgæves forsøgt at få en kommentar til planen fra Bauhaus-kædens organisation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069