23948sdkhjf

Se tallene: Klagesag halverer overskuddet

Andersen har lagt penge til side, og håber nu på en voldgiftssejr.

Andersen Furniture i Søften ved Aarhus havde et travlt jubilæumsår i 2016 og lancerede blandt at andet end ny serie af boligtilbehør sammen med Rikki Tikki Company, som distribuerer den til op imod 70 forhandlere.

Det har kostet på investeringssiden.

Men hovedårsagen til, at sidste års rekordoverskud er mere end halveret, skyldes en reklamationssag, som kører, fortæller Poul Frandsen, adm. direktør.

En fejl i en komponent fik i 2016 Andersen Furniture til at trække nogle møbler tilbage fra forhandlere og til at kassere en lagerbeholdning.

Regningen løb op i over en million kroner. Hos møbelproducenten mener man, at ansvaret ligger hos komponentleverandøren.

- Men vi har alligevel hensat en hel million kroner i 2016-regnskabet. Vi har selv afregnet alting over for vores kunder, og tabet har vi selv taget over driften, siger Poul Frandsen.

En igangværende voldgiftssag skal så afgøre, om regningen bliver i Søften. Eller om den ender hos leverandøren.

- Så måske er vi heldige og får midlerne tilbage i år. Det skal voldgiften afgøre.

Indtjeningen investeres straks

Han ønsker ikke at nævne flere detaljer om hverken komponenten eller leverandøren.

- Nej, så længe der ikke foreligger en afgørelse, vil det ikke være pænt af os at hænge nogen ud for noget, de måske bliver frifundet i.

Så skal man tro Poul Frandsen, var 2016 reelt et lige så stærkt driftsår, som det 2015, der slog indtjeningsrekord.

Andersen Furniture har været stærkt offensiv på især nære eksportmarkeder og har haft store messestande i både Köln og i Stockholm. Der kommer mange nye kunder til i Norden og i Tyskland, Frankrig og Benelux-landene, nævner han.

Og nu forventer han et 2017-resultat, der er tæt på at ligne driften i 2015 og 2016. Før en eventuel voldgiftssejr.

- Vi bruger rigtig mange penge på at udvikle virksomheden og investerer fortsat i produktudvikling og i markedsudvikling. Det er alt sammen noget, vi tager direkte over driften, og de penge, vi tjener, reinvesterer vi hele tiden. Så vi forventer cirka det samme resultat igen.

Møbelproducenten kunne i 2016 fejre, at det var 100 år siden, at I.C.A. Jensens Møbelsnedkeri startede i Aarhus. Det, der i 1978 blev til Brdr. Andersens Møbelsnedkeri. Og senere Andersen Furniture.

 

Andersen Furniture A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttofortjeneste 16,4 16,2
Resultat af primær drift  1,2  2,1
Resultat før skat  0,6 1,5
Årets resultat  0,5 1,2
Balancesum 24,2  20,9
Egenkapital  5,2 3,3
Personaleomkostninger -14,1 -12,8
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079