Boconcept satser på nye vækstmarkeder
Møbelkædens vej mod yderligere ekspansion skal gå via nye markedsandele i Sydamerika og Asien. Også Nordamerika kan vente flere Boconcept-butikker i de kommende år.
Det gav fornyet inspiration til fremtidige vækstmuligheder, og Boconcept har nu rettet øjnene mod Sydamerika og Asien; herunder særligt lande som Brasilien og Chile:
- Vi regner med, at vores eksisterende markeder generelt vil vokse mindre i de kommende år. Derfor kigger vi blandt andet på Chile og Brasilien, som oplever kraftig vækst, ikke mindst i kraft af landets store olieressourcer, og på grund af OL-værtsskabet, siger Carsten Pedersen til dagbladet Børsen.
Han understreger dog samtidig, at de fremtidige ekspansionsplaner er afhængige af, hvornår den globale økonomi igen kommer på ret køl:
- Vi mærker selvfølgelig også krisen. Det giver sig blandt andet udslag i, at kunderne undersøger produkterne mere, inden de køber, fordi de vil være helt sikre. Men vi er forsigtigt optimistiske og regner med, at når økonomien vender, åbner vi fire til seks butikker i gennemsnit om året i Nordamerika, siger han.
Boconcept forventer i det kommende år at øge salget i sine 26 eksisterende nordamerikanske butikker med 10-15 % fra de nuværende cirka 40 mio. dollar.