23948sdkhjf

Nyt overskud hos R. Riisfort

Selvom 2008/09 blev et år præget af nedgang i aktiviteten betegner Riisfort-ledelsen årets resultat på 7,352 mio. kroner som tilfredsstillende.
2008/09 blev på ny et år med sorte tal på bundlinjen hos R. Riisfort. Efter tre år med tocifrede millionoverskud måtte virksomheden dog denne gang nøjes med et lidt mere beskedent et af slagsen.

I alt lyder resultatet på 7,352 mio. kroner mod 12,48 i mio. kroner 2007/08, men i lyset af den aktuelle markedssituation betegner Riisfort-ledelsen udviklingen som tilfredsstillende.

- Året har været præget af den globale finanskrise og, som følge af denne, væsentligt lavere aktivitet i 2009, konstateres det i årsregnskabet.

Det påpeges endvidere, at likviditeten ligger på et tilfredsstillende niveau, mens egenkapitalen udgør 94,8 mio. kroner.

Også i regnskabsåret 2009/10, der løber til udgangen af september, ventes krisen at spille ind på aktiviteten. Riisfort-ledelsen regner dog med, at det vil lykkes at realisere et resultat på niveau med 2008/09.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094