Savværk i lære hos japansk bilindustri
Hos Moelven Numedal har man valgt at søge inspiration hos den japanske lean-filosofi i bestræbelserne på at blive en endnu mere effektiv trælastleverandør.
5S er en del af konceptet Lean Production, og forud var gået 10 måneder med en omfattende reorganisering af arbejdsprocesserne:
- Alt har fået sin faste plads. Alle lagre med forbrugsmaterialer, rekvisitter, emballage osv. er tydeligt mærket med maksimum- og minimumsniveau, siger produktionschef og lean-koordinator; Bjarne Hamar.
Han fortæller videre, at der er udviklet en ny renholdningsstandard, hvilket blandt andet medfører, at hydraulik-aggregater og kompressorer nu regelmæssigt rengøres og inspiceres for fejl og mangler. For at sikre at niveauet holdes, vil produktionsledelsen jævnligt gennemføre revisioner fremover.
Det er TPM Team Scandinavia, der har gennemført certificeringen. Seniorkonsulent Knut Sandbakken fortæller, at de forudgående undersøgelser viste, at kun halvdelen af kapaciteten blev udnyttet. Den resterende tid gik tabt i blandt andet havarier, og småstop. Det er disse tab, som lean-projektet nu forsøger at komme til livs.