Nystartet møbelfirma ekspanderer
Med åbningen af et nyt showroom i Fredericia er More2home.dk nu oppe på to af slagsen, og der er flere på vej.
Strategien er baseret på internetsalg, men virksomheden har siden efteråret også haft et showroom i Esbjerg.
Den 1. februar slår More2home så dørene op for sit andet showroom i Fredericia, men inden længe kan det tal blive fordoblet. Netop nu arbejder virksomheden nemlig på at etablere et showroom i Århus og et på Sjælland.
Selvom More2home er en nystartet virksomhed, har teamet bag stor erfaring fra møbelbranchen:
- Vi har siden 1991 leveret kvalitetsmøbler til møbelhuse over hele Europa, men nu leverer vi direkte til kunden, fortæller Carsten Krogsgaard fra More2home.
More2home samarbejder med leverandører flere steder i Europa og har desuden en møbelarkitekt ansat, som dels designer egne produkter og dels tilretter eksisterende møbler til det skandinaviske marked.