Rörvik vil have længere tid til rekonstruktion
Den svenske træindustrikoncern ansøgte i sidste uge om en forlængelse af den rekonstruktion, som har været undervejs siden april 2009.
Rörvik Timber oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at der er indledt samarbejde med pengeinstituttet HQ Bank om en aktieudvidelse, som skal indbringe koncernen 250 mio. SEK i ny kapital.
Samarbejdet er indledt den 13. januar, og HQ Bank har i løbet af de seneste to uger formået at arrangere et garantikonsortium, som har stillet sig positive over for at garantere en nyemission af aktier.
Rörvik Timber realiserede i første halvår 2009 et negativt resultat på 191 mio. SEK før skat ud af en nettoomsætning på 739 mio. SEK. Rörvik beskæftiger sig primært med forædling og trykimprægnering.