23948sdkhjf

Bergs Timber fik god start på regnskabsåret

En resultatforbedring på knap 31 mio. SEK og en stigning i omsætningen på 24 mio. SEK blev resultatet af anstrengelserne hos Bergs Timber i første kvartal 2009/10.
Ovenpå et 2008/09-resultat på -38,5 mio. SEK efter finansielle poster blev starten på det nye regnskabsår anderledes positiv for svenske Bergs Timber.

Overskuddet for perioden september-november 2009 lyder på 9 mio. SEK ud af en omsætning på 215,5 mio.

Fremgangen beror først og fremmest på stigende salgspriser, hvilket har bidraget positivt til regnskabet med 26 mio. SEK sammenlignet med sidste år.

Direktør Åke Bergh understreger, at de øgede salgspriser ikke skyldes øget forbrug, men snarere lavere udbud.

- Byggeriet ligger fortsat på et lavt niveau i såvel Europa som i USA. Dog ser vi nu tegn på, at konjunkturen, inklusive byggeriet, har nået bunden i de fleste lande. Fremgangen sker langsomt og fra et lavt niveau, siger han.

På grund af den fortsatte usikkerhed i branchen, har Bergs Timber valgt ikke at sætte tal på forventningerne til hele regnskabsåret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.449