Det brænder på savværk
Røg stiger op fra Korinth Savværk i disse timer.
Brandvæsenet er på stedet og pøser vand ned i siloen, og heldigvis er branden isoleret til den murede silo. Resten af savværket skulle derfor ikke være i fare.
Ifølge beredskabschef i Faaborg-Midtfyn Kommune, Arne Granly kan årsagen til branden i siloen muligvis være en defekt ved et fyr.
- Hvis der er mange gløder i træspånerne kan det være, at vi er nødt til at rydde hele siloen for at få slukket ilden. Det kan godt tage nogle timer, siger Arne Granly til Fyens Stiftstidende.