23948sdkhjf

Færre besøgende til Stockholm Furniture Fair

39.121 gæster lagde vejen forbi årets udgave af den svenske møbelmesse, der sluttede i lørdags. Det er færre end sidste år. Til gengæld var der lidt flere udstillere på plads.
Sammenlignet med 2009 er der tale om en nedgang i besøgstallet på cirka 1.400. Knap 57 % – i alt 22.106 – af de besøgende var fagfolk, hvilket er cirka 1.350 færre end sidste år.

I lighed med 2009 var der en klar overvægt af besøgende fra handels-/butikssegmentet, men også arkitekter, indretningsfolk og designere var mødt talstærkt op. Faktisk var der i år registreret flere designere blandt de besøgende end sidste år.

Det totale udstillerantal endte på 773, hvilket er 17 flere end i 2009. 262 af de udstillende virksomheder var udenlandske og repræsenterede i alt 27 nationer.

Også det totale udstillingsarealet blev øget i år – fra 37.450 til 39.769 m² netto.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063