23948sdkhjf

Københavnsk designhus henter ny mand ind på holdet

Norr11 har udvidet sit designteam med møbeldesigneren Kristian Sofus Hansen, og i juni måned sendes den første fælles kollektion i handlen.

Kollektionen består af to stole og et bord og blev tidligere i år vist frem på møbelmessen i Stockholm.

- Kristian og jeg har tidligere samarbejdet omkring forskellige projekter, og vi deler samme passion og forståelse for design. Vi har begge rejst meget i Asien og forsøger gennem vores passion for japansk design, etniske detaljer og dansk møbeltradition at bidrage med en nyfortolkning af skandinavisk design, siger Tommy Hyldahl, partner i Norr11, i en pressemedddelelse.

Kristian Sofus Hansen er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og har en stor interesse for møbler, indretning og industrielt design.

Inspirationen til kollektionen har Kristian Sofus Hansen og Tommy Hyldahl blandt andet hentet i 1950’ernes enkle og eksperimenterende møbeldesign.

Loungestolen ”Elephant Chair” er således tegnet med udgangspunkt i 1950’ernes tunge polsterstole, hvor designerne har forsøgt at tage det ’tunge’ ud af stolen. Resultatet er en stol, hvor ’elefantens øre’ folder sig om kroppen i en blød kurve. Stolens ben er inspireret af japanske stole, hvor samlingerne er forenklet uden at fjerne spændingen i konstruktionen.

- Med den nye kollektion tilføjer Norr11 en ny og frisk fortolkning af den klassiske skandinaviske designtradition med en bevidst skæv indfaldsvinkel til formsproget, siger Kristian Sofus Hansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078