23948sdkhjf

Ung designer går solo

Magnus Sangild har netop etableret virksomheden Studio / Magnus Sangild, der både udforsker møbel-, produkt- og indretningsdesign.
Der står både møbelsnedker og designer på visitkortet, og Magnus Sangild arbejder bevidst i krydsfeltet mellem kunst og design – et felt man kalder ’cross-over’.

Her udforsker man rammerne for definitionerne af de to discipliner og opdager nye muligheder.

Magnus Sangilds nye virksomhed har fået lokaler på Christianshavn og visionen er at skabe fremtidsstærkt design, der kan øge diversiteten i møbelmarkedet:

- Design skal have lang levetid. Skabe billeder, historier og fortællinger, forklarer han.

Kendt i det udstillende miljø
Trapholt, Danmarks førende museum inden for møbeldesign, optog i 2005 Sangilds ”New R/B Chair” i sin faste udstilling og sidenhen er kulfibersofaen ”MagicMagnusMountain” fulgt samme vej.

Sangild har også arbejdet med skikkelser som Louise Campbell og Henrik Vibskov, og han blev desuden hædret med ”Award of Honour” ved Greenfurniture Award 2009 for taburetten ”Medusa”.

Om Magnus Sangild
Magnus Sangild blev i 2003 færdig som møbelsnedker efter tre år hos møbelsnedkermester Gert Kjeldtoft.

Efter læretiden ønskede han at udbygge sin håndværksmæssige kunnen, og turen gik derfor til København og Danmarks Design Skole i København, hvorfra Sangild blev kandidat i 2009.

Læs mere om Magnus Sangild på www.magnussangild.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078