23948sdkhjf

Pæn fremgang i besøgstallet på ZOW-messen

Trods sne, is og kulde lagde cirka 19.000 besøgende vejen forbi messehallerne i tyske Bad Salzuflen.
De 19.000 er en markant fremgang i forhold til sidste år, hvor cirka 15.200 gik gennem tælleapparaterne til den tyske underleverandørmesse.

Samtidig var der fremgang i antallet af udstillere, der blev øget fra 619 til 663; heraf 13 danske.

Arrangørerne oplyser, at tilfredsheden med udbyttet af messen generelt lå i den høje ende, og mange udstillere kunne tage hjem med spændende kontakter i bagagen.

Flere end 2/3 af de besøgende kom fra tysktalende lande, mens det blandt de øvrige besøgende er værd at bemærke en stigende tilslutning fra virksomheder i Skandinavien, Storbritannien og Østeuropa.

Desuden var der i år omkring 2.000 arkitekter og designere blandt de besøgende, hvilket er markant flere end vanligt.

Den næste ZOW i Bad Salzuflen løber af stablen i dagene 14.-17. februar 2011.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078