Italiensk maskinindustri under pres
2009 blev et hårdt år for de italienske producenter af maskiner til træbearbejdning. Nedgangen har ramt salget i både ind- og udland, og produktionen er næsten halveret.
Nye tal fra industri-organisationen Acimall viser således, at salget i hjemlandet faldt med 46 % i 2009, mens eksporten endte 48,7 % under 2008-niveau.
Bunden ser dog ud til at være nået, for i 2010 forventer Acimall indtil videre en vækst i produktion på 5-10 %. Det skyldes primært forventninger om øget efterspørgsel fra markeder som USA, Spanien og Rusland.