Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Poul Andreas Kraskow er indtrådt i bestyrelsen.
Designa producerer skydedøre samt elementer til køkken, bad og bryggers.
Johannes Fog A/S
Erik Boyter (direktør i EKB ApS), Peter Normann (finansdirektør i TV 2/Danmark A/S), Michael Ring (adm. direktør i Stelton A/S) samt Jørgen Wenshøj (adm. direktør i Peter Justesen Company A/S) er alle indtrådt i bestyrelsen.
Johannes Fog består af en række trælastforretninger og byggecentre.
Kvik A/S
Jens Lange, 50 år, er pr. 1. marts 2010 udnævnt som CBO & Director of B2B i en nyoprettet stilling.
Han har været ansat hos Kvik siden 2006 og har senest udfyldt rollen som retail-direktør med ansvar for Kvik koncernens egne butikker. Derudover er Jens Lange med i direktionen.
Kvik består af 118 køkken- og badbutikker og er en del af den svenske koncern Ballingslöv.
Vida AB (Sverige)
Christer Johansson, bestyrelsesformand og én af hovedejerne i koncernen, går på pension og sælger samtidig sine aktier i foretagendet til de øvrige ejere. Han vil dog fortsætte som bestyrelsesmedlem i Vidas koncernstyrelse.
Vida er Sveriges største privatejede savværkskoncern med ca 1.100 ansatte fordelt på 16 produktionsenheder.