23948sdkhjf

50 millioner til forskning i skovene

EU har netop givet 50 mio. kr. til et dansk ledet konsortium, der skal sikre verdens skove en endnu større rolle i kampen mod klimaforandringer og fattigdom i fremtiden.
Konsortiet bliver ledet af LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet - og vil over de næste fem år uddanne 50 håndplukkede ph.d. studerende fra hele verden.

De første ti studerende er allerede fundet og starter deres forskeruddannelse til efteråret.

- Der er et presserende behov for uddannelse af skovfolk, som kan gå ind og løse konkrete opgaver på internationalt niveau. Vi ser tit, hvor galt det kan gå - senest på Haiti, hvor den enorme skovrydning var med til at gøre en slem katastrofe endnu værre, siger koordinator Carsten Smith-Hall fra LIFE og fortsætter:

- Med uddannelsen af de kommende skovforskere og skovforvaltere vil vi tage et vigtigt skridt i retning af at begrænse den voldsomme afskovning, som finder sted i dag og samtidig sikre en bedre brug af verdens skove.

Konsortiet består af universiteter fra Danmark, England, Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien, Canada, og Australien, internationale forskningsinstitutioner i Indonesien og Kenya samt industripartneren Dalhoff Larsen & Hornemann.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078