Flexa fastholder Hornsild-ansatte
De omkring 80 ansatte på hovedafdelingen i Hornsyld skal ikke frygte for deres job. Det forsikrer koncernchef Preben Ritter.
I den forbindelse har man blandt andet oprettet et nyt selskab – Flexa4Dreams – mens fire eksisterende selskaber er sendt i betalingsstandsning.
Trods de økonomiske problemer skal de ansatte på hovedkontoret i Hornsyld dog ikke frygte at få en fyreseddel. Det siger koncernchef Preben Ritter til Vejle Amts Folkeblad:
- Vi har måttet opsige 10-12 ansatte, men de resterende 80 medarbejdere bliver. De vil fortsat være beskæftiget med produktudvikling, salg og logistik i Hornsyld, siger han til avisen.
Det nye selskab – Flexa4Dreams – bliver omdrejningspunkt for alle Flexas møbelaktiviteter og er 100 % ejet af koncernen. Det er planen, at selskabet skal sælges i løbet af et par år. De øvrige aktiviteter, herunder skovdrift og savværker i Rusland samt produktion af træpiller i Estland, forsøges solgt omgående.
Læs mere:
Flexa i rekonstruktion