Tyske parketproducenter øger aktiviteten
Efter en lang periode med dalende produktion bød 4. kvartal 2009 på en stigning på 3,1 %.
Ifølge branchebladet, Euwid, faldt årets samlede produktion med 12,5 % og skal ses som en konsekvens af vigende efterspørgsel i såvel Tyskland som på eksportmarkederne.
Det var dog primært i årets første halvdel, at produktionen lå lavt, og efter tre kvartaler med negativ udvikling (hhv. -18 %, -27 % og -5 %) endte den samlede produktion i 4. kvartal 3,1 % højere end året før.