Voldsom brand på sydjysk møbelfabrik - opdateret 11:09
En produktionsbygning hos Findahls Møbler i Skærbæk brød fredag morgen ved 5-tiden i brand. Ilden er dog nu under kontrol.
- Der er nu styr på ilden, og nu er brandfolkene i gang med efterslukningsarbejdet, siger vagtchef Erik Lindholdt til JydskeVestkysten.
Ifølge avisen er to haller er brændt, mens en tredje er sluppet stort set uskadt.
Branden menes at være opstået i møbelfabrikkens lakeringsafdeling.