23948sdkhjf

Vejsalt erstattes af... træflis

En schweizisk virksomhed har udviklet et effektivt og miljøvenligt alternativ til salt og grus. Flere lande er begyndt at få øjnene op for produktet.
Tilbage i 2007 tog virksomheden CPAG patent på produktet ”Stop Gliss Bio”; en form for skridsikker flis bestående af tynde rektangler af træ, der er imprægneret med magnesiumchlorid.

Det skete i kølvandet på en succesfuld test i den schweiziske by La Chaux-de-Fonds, og siden er flere lande begyndt at få øjnene op for den teknologiske nyskabelse.

Ifølge trae.dk har forvaltningen i den schweiziske hovedstad, Bern, således indledt forsøg med træflisen, og også Montreal i Canada har afprøvninger undervejs.

Lavet af overskudstræ
Erfaringerne fra La Chaux-de-Fonds viser ifølge trae.dk, at overfladen kan holdes skridfast i op til fem dage, hvis der ikke i mellemtiden falder meget sne. Til sammenligning skal almindeligt vejsalt spredes flere gange dagligt, når det er koldt.

Træflisen promoveres som miljøvenlig i brug, og flisen kan efter vinteren genanvendes til fx energiproduktion.

Råvaren er også økologisk forsvarlig. Den består nemlig af overskudstræ fra savværkerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063