23948sdkhjf

Store byggeplaner hos Actona

Møbelproducenten vil opføre et nyt lager på 13.900 m² i tilknytning til sit domicil i Tvis.
For to år siden etablerede Actona nyt lager, men pladsen er blevet for trang, og derfor udvider virksomheden igen lagerkapaciteten.

Denne gang med en bygning på 13.900 m², som ventes at løbe op i omkring 40 mio. kroner:

- Det er blevet nødvendigt at udvide vores lager, selv om vi næsten lige har udvidet bygningerne herude. Og nu, hvor det er billigt at bygge, og for at vi ikke havner i samme situation om to år, så bygger vi et stort lager, siger ejer Orla Dahl Jepsen til Dagbladet Holstebro-Struer og fortsætter:

- Det ville være mere logisk at bygge ved motorvejen i Kolding. Men vi sparer en masse transport ved at have det hele samlet ét sted. Vi er startet her i Tvis, og her har vi meget stabile medarbejdere. Så der var faktisk ikke tvivl om, at vi skulle bygge det nye lager i Tvis, forklarer direktøren.

Det er Gråkjær Industribyg, der skal stå for lagerbyggeriet. Første spadestik tages efter påske, og bygningen ventes klar til indvielse den 15. oktober.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073