23948sdkhjf

Expedit-direktør stopper om et år

Uffe Færch ærgrer sig over, at han ikke kan fortsætte som direktør for inventarproducenten.
Uffe Færch har været direktør for Expedit siden 1983, kun med en kort afbrydelse på knap tre år fra 1998-2001.

Men nu lakker det mod enden.

Uffe Færch stopper nemlig som direktør for Expedit, når han i marts 2011 fylder 65, skriver Randers Amtsavis.

- Det er et vilkår i min kontrakt, og det er der ikke så meget at stille op med, siger Uffe Færch, der stiftede bekendtskab med Expedit, da han som ung sælger af jerntråd jævnligt besøgte Expedit.

Lang karriere
I 1974 blev han hyret af den daværende ejer Leif Petersen som salgschef for Expedit, der dengang var et noget mindre foretagende med 40 mand og en omsætning på 11 mio. kr.

Inventarproducenten fremlagde i august sidste år et halvårsunderskud på 6,5 mio. kroner, og ganske som ventet har også tredje kvartal budt på svære udfordringer for Hadsten-virksomheden.

Expedit leverer blandt andet inventarløsninger og kassediske til detailhandlen.

Koncernen beskæftiger omkring 400 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063