23948sdkhjf

Møbelfabrik nedlægger 80 stillinger

Tvilum-Scanbirk nedlægger aften- og natproduktionen i Skringstrup.
I løbet af foråret forsvinder der 80 fuldtidsjob fra møbelfabrikken Tvilum-Scanbirk i Skringstrup.

Virksomheden har besluttet at nedlægge både aften- og natproduktion på fabrikken.

Nedlæggelsen af arbejdspladserne i Skringstrup betyder ikke nødvendigvis, at 80 personer mister deres job.

De er alle blevet tilbudt job andre steder i koncernen på fabrikkerne i for eksempel Herning, Silkeborg og Fårvang, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Det er der heldigvis mange, der har sagt ja tak til, siger produktionsdirektør Jens Gammelby til avisen.

Nedlæggelsen er en direkte følge af finanskrisen.

- Møbelindustrien har været hårdt ramt, så vi har været nødt til at omlægge hele vores produktion, som nu bliver mere specialiseret. Det betyder, at fabrikken i Skringstrup nu stort set udelukkende skal producere køkkenmøbler, siger Jens Gammelby.

Tvilum-Scanbirk producerer møbler til kontor, stue, soveværelse, børneværelse, køkken og bad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079