23948sdkhjf

150 designerstole stjålet igen

Man tror næsten, det er løgn, men 150 sorte designerstole på Haderslev Katedralskole er blevet stjålet igen.
Stolene har en værdi af 300.000 kroner.

For få uger siden blev de samme stole stjålet, men kom tilbage igen.

Men nu har tyve endnu en gang slået til og stjålet de 150 Arne Jacobsen-stole af typen Syveren.

- Vi ved ikke, hvor mange der har været om at stjæle stolene, siger vicepolitikommissær Jens Peter Rudbeck fra Haderslev Politi til P4 Syd.

Frækkere end politiet tillader
Tyven eller tyvene har brækket døren op til det sted, hvor stolene har stået, og her har man så løftet alle stolene ud i en varebil eller lignende, fortæller Jens Peter Rudbeck.

Han lægger ikke skjul på, at det er en frustrerende sag.

- Det er træls for både skolen og os. Designerstole er meget populære, men det er utroligt, at det samme sker én gang til. Det er frækkere, end politiet tillader, siger han til P4 Syd.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128