23948sdkhjf

Ny nedtur for Danfold

I 2009 måtte skuffesideproducenten for andet år i træk se omsætningen falde betydeligt. Samtidig voksede underskuddet fra 5,7 til 12 mio. kroner efter skat.
Tilbage i 2007 omsatte Danfold for 80 mio. kroner, men de senere års negative markedsudvikling har lagt en betydelig dæmper på aktiviteten i den nordjyske virksomhed.

Det netop offentliggjorte 2009-regnskabe vidner således om en omsætning på 32,5 mio. kroner, og et underskud efter skat på 12 mio. kroner.

- Faldet skyldes primært faldende aktivitet samt et generelt svagt marked, konstaterer ledelsen i en regnskabsmeddelelse.

Øget aktivitet skaber fornyet optimisme
Trods de senere års underskud ser Danfold fortsat positivt på mulighederne.

Efter regnskabsårets slutning har selskabet således konstateret stigning i aktivitet og efterspørgsel:

- Hvorvidt der er tale om en permanent stigning i salget er på nuværende tidspunkt for usikkert at konkludere. Men det er ledelsens oplevelse, at der spores øget aktivitet hos selskabets kunder, lyder meldingen.

Endvidere fremhæver Danfold, at en større investering i nye maskiner ser ud til at kunne færdiggøres efter påske, hvilket forventes at give et ” væsentligt løft ” i kapaciteten.

Vil styrke kapitalen
Der er i 2009 foretaget nedskrivninger for i alt 2,4 mio. kroner, og yderligere nedskrivninger kan blive aktuelle i indeværende regnskabsår. Ledelsen forventer at præsentere en samlet løsning på selskabets generalforsamling, der afholdes den 29. april.

Danfold arbejder ligeledes på en plan, der skal sikre et ” tilstrækkeligt kapitalberedskab til brug for fremadrettet drift ”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078