23948sdkhjf

Underleverandør køber op i Letland

Østjyske J.J. Group, der blandt andet leverer stålløsninger til møbelindustrien, er blevet eneejer af J.J. Metal SIA.
I oktober 2008 købte J.J. Stål 30 % af aktierne i Pumac Stanseværks lettiske datterselskab og omdøbte selskabet til J.J. Metal SIA.

Nu har virksomheden taget skridtet fuldt ud og erhvervet de resterende 70 % af aktierne. Dermed er det lettiske selskab et helejet datterselskab i J.J. Stål:

- Købet sker på et tidspunkt, hvor J.J. Group, som koncernen kalder sig, oplever en stigende ordreindgang og skal i gang med anden runde af nyansættelser, efter at konjunkturerne nåede bunden sidste år, siger administrerende direktør Lars-Bo Christensen.

Hovedaktionær indskyder kapital
- Med de to virksomheder og deres tre fabriksanlæg som er placeret i samme business park i havnebyen Liepaja i Letland, kan vi tilbyde et meget bredt udvalg af leverancer indenfor rustfrit stål, aluminium og sort stål. Det lave omkostningsniveau i Letland og en meget effektivt ledet produktion gør det attraktivt for stadig flere danske og vesteuropæiske virksomheder, at købe deres komponenter, moduler og anlæg hos os, fortsætter Lars-Bo Christensen.

I forbindelse med købet har J.J. Ståls hovedaktionær – Grundtvig Invest A/S – indskudt et tocifret millionbeløb i ansvarlig lånekapital med løfte om mere.

Administrerende direktør Lars-Bo Christensen udtrykker i den forbindelse sin glæde over det signal, som hovedaktionæren er med til at sende til de nuværende og kommende kunder – nemlig at J. J. Group også på det økonomiske område er en seriøs samarbejdspartner, der har den fornødne økonomiske opbakning, til at man også er i markedet til at servicere kunderne i morgen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079