23948sdkhjf

Dansk møbelkoncern åbner butik i Dubai

Med etablering af et nyt møbelhus i Dubai tager IDdesign et væsentligt skridt mod yderligere ekspansion på markedet i De Forende Arabiske Emirater.
Møbelhuset bliver koncernens fjerde i landet og vil blive drevet af IDdesigns eksisterende partner, ”Easa Saleh Al Gurg Group”.

Huset bliver på 1.700 m² og ventes at åbne til august. Det får hjemme i det nyåbnede shoppingcenter ”Mirdif City Centre”, hvis kundesegment er identisk med IDdesigns egen målgruppe.

Centret er beliggende i et strategisk vigtigt område af Dubai kaldet ”International City”.

Flere åbninger i støbeskeen
Det er de seneste måneders positive omsætningsudvikling, der har fået IDdesign til at fortsætte ekspansionen i Emiraterne, hvor man i forvejen har en stærk position:

- Sammen med vores partnere følger vi udviklingen på alle markeder meget tæt. Med denne nyåbning markerer vi et betydeligt skridt for vores franchisestrategi, og flere åbninger vil blive planlagt i den nærmere fremtid, afslører Franchise & Expansion Manager, Søren Jørgensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085